Mandag d. 24

I dag skal vi på besøg ved nogle skolebørn igen. For det meste er det en rigtig god oplevelse, hvor vi ser, at i årene er der sket en fremgang. Så kan man rigtig glæde sig over, at det ikke er ”spildte kræfter” man har lagt ind i projektet.

Der ingen luksus af nogen art, alt ånder af fattigdom

Den første familie vi besøger i dag, er det ikke gået sådan, det plejer at være en familie med megen energi, med en god have hvor grønsager står godt, og der er luget for ukrudt.

I denne familie kan vi læse den generelle tilbagegang, i Rumænien, blandt de mest udsatte. Inde i huset har den utætte kakkelovn sodet vægge og loft til, der er plastic for vinduet og ikke spor hyggeligt. Ingen af forældrene har arbejde, der er lukket for el., der er ingen mad at se nogen vegne. Manden fortæller at det vil koste ham ca. 2100 kr. at fyre i kakkelovn og komfur i løbet af vinteren. Det er, for denne familie, et astronomisk beløb. Resignationen er tydelig, opgivelsen lyser ud af øjnene på begge de voksne, og det præger naturligvis også deres barn. Haven er ikke så velplejet som sidste år, tomatplanterne ligger hen ad jorden, og der er ret meget ukrudt. Det er ikke let at komme på nogen opmuntring, der ikke vil lyde tom. Det ville have været godt med et mini bespisningsunder her. Vi føler os magtesløse, det er ikke let. Vi kan på vegne af Tylstrup Genbrug overrække familien en pengegave, den rækker nok ikke så langt, men der gør lykke, de bliver meget rørte over gaven, og deres taknemmelighed, både over for den aktuelle gave og pengene til drengens skoleudstyr, er velmenende og meget varm. Selv om denne familie i dag havde fået er rigtig god oplevelse, en oplevelse som de nok ikke får flere af i år, og måske aldrig, så var det med stor tristhed i hjertet vi kørte der fra. Om man dog bare kunne komme på noget, der kunne hjælpe denne familie, evt. et arbejde der kunne forsørge dem, men der er ikke mange muligheder for job, når man er på den forkerte side af 50 år.

Der er måske nok mennesker i Rumænien, der ikke ønsker at arbejde så hårdt, men her er virkelig en mand, der ønsker et job, så han kan forsørge sin familie.

Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan en sådan familie, vil kunne holde deres dreng i skole, hvis ikke de fik hjælp gennem vort Skoleprojekt, og så den hjælp de, fra tid til anden, får gennem det sociale arbejde, som familien Pascu på fornemste måde yder også til dem.

Det var heldigvis ikke lige så galt ved det næste besøg, den familie bor ude på landet, og har nogle dyr, men der er ikke noget at prale med, der er dog lidt mere optimisme og tro på fremtiden.

Selv om vi ind imellem synes vi har det lidt svært i Danmark, er det ikke på nogen måder noget, der står mål med de familier som har børn i Missionsforbundets Skoleprojekt.

Vi er stolte og glade over, at vi må være med til at yde denne indsats for fattige mennesker i Rumænien. Vi møder en glæde og venlighed, som ikke bliver så mange andre mennesker til del. En af de store oplevelser er, at de familier vi besøger, vil så gerne give udtryk for deres glæde, og selv om rumænerne er et meget talende folk, giver mange også udtryk for deres glæde med en lille pose æg, et stykke ost, vindruer, æbler, honning og flere vil også gerne slagte en høne til os, men det har vi ind til nu fået afværget, erfaringen fra tidligere år siger os, at den godt kan være noget sej. Vi oplever en meget stor glæde ved at give, vi kan ikke bruge så meget af det vi får, så noget af det, giver vi videre ved nogle af de næste besøg.

Her ude er det stadig hestevogn, der bliver brugt mest 

I dag er også dagen, hvor jeg har fået udryddet lopperne på mit luksuslegeme, biddene er ophørt, men det svider dog lidt hist og her endnu. Da jeg af gammel erfaring ved, at de rumænske lopper er meget glad for mig (Britta lader de være i fred) har jeg medtaget noget Aloe Vera creme fra Føtex, det tager den værste svie, så jeg ikke skal gå og kradse mig hele tiden. Håber ikke jeg får nogle de sidste dage, jeg er ikke så meget for at importere dem til Harestien 9.

Om aftenen havde vi besøg af Ena og Kjeld http://www.lykkeromania.dk gode danske venner, der nu bor i Onesti og arbejder med evangeliske og sociale projekter i Rumænien