Glimt fra dagene i Rumænien sept. 2013

Onsdag d. 18.

I dag er vi gået i gang med at besøge vore dejlige skolebørn, og igen er vi blevet forundret over, hvor store og voksne nogle af dem er blevet. Børn som vi for 4-5 år siden lærte at kende, er nu unge mennesker. Det er godt at se, at de udvikler sig i den gode retning.

Igen er vi også blevet forundret over, hvor stor udrejsen til Vesteuropa er, i næsten alle de familier vi har besøgt, er der nære familiemedlemmer eller bekendte, der er rejst fra Rumænien. I mange af vore familier er der også fædre, mødre eller søskende der er rejst, og i nogle tilfælde er hele familien rejst. Italien og Spanien er de fortrukne steder at rejse til, ikke i første omgang fordi der er mest arbejde, for det er nok ikke tilfældet, men mere fordi der er et sprogfællesskab med disse lande.

Fattigdommen, de dårlige huse, de dårlige forhold for syge, rodet og håbløsheden møder en med dobbelt effekt, når man lige er ankommet fra et rigt og velordnet samfund. Det vil nok vare nogle dage inden man rigtig finder fodfæste igen.

Den første familie vi besøgte i dag, levede under utroligt ringe forhold, de havde 7 børn. Det var ikke til at forstå hvor de fik alle de børn placeret, når de skulle sove. Efter at vore gode medarbejdere, her ude, har mødt dem, er livet blevet noget nemmere for dem. De har fået dyner og et par senge og et gammelt værelse er repareret, så nu er pladsen blevet bedre. To børn fra denne familie er kommet med i Missionsforbundets Skoleprojekt.

Vi har i dag besøgt 6 familier og hjulpet nogle gamle damer i vores blok med en god pose madvarer. Vi har hørt på så meget rumænsk snak, så vore ører er godt trætte, de mange nye ord og lyde fylder godt inde i hovedet.