Dagen
begyndte med besøg hos en kvinde og hendes to børn, de var i en meget vanskelig
situation, uden el eller varme i lejligheden og kvinden med flere alvorlige
sygdomme, Vi gav hende en gave fra Tylstrup Genbrug, og så bad vi for hende. På
trods af den sørgelige anledning, var det en god oplevelse.
Vi
besøgte der efter et par skolebørn fra Skoleprojektet.
Vi
sluttede dagen med en fantastisk gudstjeneste i ”vores” menighed i Onesti,
dejlig lovsang med god musik og stort engagement fra både ældre og unge.
Før
gudstjenesten øvede lovsangsgruppen, og to ældre damer sad ned i salen og sang
med af fuld hals på alle lovsangene. Det var et flot syn. Der synges meget på
gudstjenesten, og der er stor indlevelse. Cornel har en rigtig fin evne til at
styre det hele på bedste måde, der er meget god atmosfære. Jeg taler om det, at
Gud søger efter os, for at have fællesskab med os, fordi han elsker os, og
ønsker at vi skal få det optimale ud af vore liv. Under bønnestunden sidst i
gudstjenesten, er der mange mennesker der kommer frem til forbøn bl.a. en hel
familie, far, mor og fire børn, der falder på knæ oppe foran. Vi beder for dem
alle, og fornemmer Guds nærhed i rummet. Jeg tror Han vil svare på alle vore
bønner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar