Uden for byen mod Sanduleni bor en familien, det var en rigtig dårlig oplevelse. De var glade for vort besøg, og vi havde et par poser mad med til dem. Familien er i løbet af de sidste par år, to gange, sat ud af deres hus. Nu bor de i noget, der absolut ikke er værdig for menneskebolig. De har banket en hytte op af gamle døre og vinduer, som de har fået af mennesker i området, og fodret det med plastic på indersiden. Uden varme, vand og elektricitet. Komfuret står uden for. Både taget og væggene er utætte, det regner og blæser ind. Jeg har absolut ikke fantasi til at forestille mig, hvordan de skal overvintre og overleve i den her hytte. Inden for er der tre senge og et par hylder. Oplevelsen af at stå her, og absolut ingenting kan gøre, er ikke god. Man bliver så tom indeni. Man kan hverken grine eller græde. Man kom automatisk til at tænke på, hvor godt vi bor i Danmark, med varme huse, gode senge, el, vand og varme og mad til at spise hver dag

Familien var meget glade for vort besøg, vi kender dem efterhånden godt, men hvor vi ved de fleste familier, oplever en god fremgang, så er det lige modsat i den her familie. Vi håber der findes nogle muligheder for at hjælpe dem. Et eller andet må der kunne gøres.