Lørdag
d. 15.09
Lidt forsinket ankom vi til møde i gruppen i Onesti. Der
var ca. 50 mennesker forsamlet, og 20 af dem var der for første gang. Taleren
var en omvendt ortodoks præst, der så ”lyset” da han for første gang forstod,
at der er frelse og frihed i troen på Jesus Kristus. Han fortalte om hvordan
han konstant følte tomheden i livet under de mange religiøse liturgier i den
ortodokse kirkes gudstjenester.
Det første job han fik som nyuddannet præst var, at passe
vingård for en højere rangerende præst, det følte han ikke som meget givende,
selv om det måske i andre sammenhænge kunne være meget hyggeligt at passe en
vingård.
Hans ambition er at skabe et eller andet alternativ til
den ortodokse kirke i Rumænien, han arbejder også i Moldavia og Ukraine. For
øvrigt findes i Ukraine to af de største kristne kirker i Europa.

I morgen skal vi til gudstjeneste og besøg i Albele, jeg
skal tale, men det er en helt anden historie.
Hej Britta & Arne
SvarSletVelkommen til Onesti.
Det bliver hyggeligt at følge jer på jeres tur denne gang.
Men kan du ikke lige flytte billedet af den orthodokse præst, så vi kan læse hele teksten, det dækker over noget af det.
Kh Kjeld
God måde at lave dagbog på. Glæder mig til at læse din daglige dosis.
SvarSlet