Fredag d. 21.09.

Det har været en af de lidt mere rolige dage i dag. Vi har kun besøgt 4 skolebørn. Vi har ordnet forskellige andre ting, og så har vi forberedt os til børnemøde i eftermiddag, hvor Britta har det meste af programmet.

Far sammen med en handicappet pige og sin dreng

I nat og i dag har det regnet rigtig meget, og det er første gang i ca. 3 mdr. Træer og græs har allerede fået en meget pænere grøn farve. Rumænerne er glade for vandet, men vi kunne godt have ventet, til vi var kommet til Danmark igen. Vejrudsigten siger, at vi får godt vejr igen i morgen.

For ca. 14 dage siden var Cornel og Elna ude at tale med en familie, som var blevet forslået til at komme i skoleprojekt. De kom ind på alle sider af det, der skulle leves op til og tages ansvar for m.h.t at indgå kontrakt som familie i skoleprojektet, men de talte også i lang tid med familien om vigtigheden af at tage en personlig stilling ang. tro på Jesus. Cornel fortalte, at de var meget lyttende og de kunne fornemme at de var søgende. I går da vi var ude ved den familie, der havde forslået dem til skoleprojektet, fortalte de, at far og mor fra familien havde været i deres kirke (pinsekirken i Doftana) og de havde bekendtgjort, at havde givet deres liv i Jesu´ hænder. Vi har set mange gode effekter af projektet, mange mennesker spørger ind til kristendommen. Hvad er det der gør at I besøger os,  spørger de. Vi fortæller, at vi er sendebud for Jesus, vi ønsker at vise dem, at Gud kender deres situation, og han er interesseret i dem og deres liv.

Typisk hus på landet

I går bad vi sammen med flere af familierne, mennesker som aldrig havde kendt til, at man kunne henvende sig direkte til Gud, men også sammen med mange kristne venner. Gud velsigner og viser os nye veje, evangeliet forkyndes for fattige, og rigtig mange giver udtryk glæde og håb.        

          

 

Besøgene i dag var i den katolske landsby tæt på Onesti, mange mennesker her bekender sig til den katolske tro, og vi fornemmer et vist trosfællesskab, men der er også mange ”ikke troende” i landsbyen. I sådant hjem var i formiddag, et sted hvor håbløsheden både åndeligt og materielt, var til at få øje på. Tre familier i et hus, et hjem uden f.eks. stole, en meget stærk lugt i rummet, og intet håb at se, og dog drengen der er i skoleprojekt var frisk, og svarede kvikt på vore spørgsmål. Han blev ked af det, da han hørte at skolen var aflyst, han kørte med os ned til skolen, for at være helt sikker. Drengen ville hellere i skole, end at være hjemme. Det kan jeg godt følge ham i.

I morgen starter dagen med en tur på alt-mulig marked i udkanten af Onesti.

Familiefest sammen med familien Pascu - Oana og Ionut er kommet hjem fra Norge