Glimt fra dage i Rumænien sept. 2013

De to sidste dage har vi været på koncentreret Skolebørnsbesøg, det har været en meget god og rørende oplevelse, men også ind imellem tager håbløsheden over. En af vore store og dejlige piger, som vi har fulgt i mange år, har fået en depression og må gå ud af skolen et år før tid. Hun har stærke smerter (psykiske) som holder hende vågen om natten. Hun har også været indlagt flere gange. Pigen fortæller, at deres lærer har presset børnene meget for at de skal få topkarakterer, så måske er det stress der har udløst hendes depression. Hun er fra en rigtig god familie, og vi tror hun kommer igen. Men da hun ikke længere går i skole, er vi nødt til at tage hende ud af projektet. Hvis hun bliver rask og får lyst til at tage det sidste år i skolen, har vi lovet at støtte hende igen. Der var også mange rigtig gode oplevelser, mange søde børn der takker for hjælpen, pigen i Albele der fortæller Britta og mig, at vi er hendes reserveforældre, den meget rørte familiefar i Dofteana der knuede mig ind til sig i taknemmelighed, og med tårer i øjnene fortalte at vi var som bedsteforældre for hele familien. Vi er nok snart, de mennesker i Danmark der har flest børnebørn. En god oplevelse var det også i Moinesti, at få at vide at den familie med 8 børn vi besøgte, hver dag beder for os og deres sponsorer i Danmark. Da vi ankom til lejligheden hvor de boede, var moderen ved at holde bibeltime for alle børnene, det gør hun så godt som hver dag. Dagen sluttede hos gode venner i Sanduleni, med en fantastisk middag og godt fællesskab i gode venners lag. Sådan et par dage giver mening med livet.