Torsdag d. 20.09.

I dag har været endnu et en dag med mange besøg hos skolebørn og deres familier. Vi har i dag besøgt 12 skolebørn. Og ligesom alle de andre dage har det været en dag med mange forskelligartede begivenheder. Det har i dag været familierne i og omkring Tagu Trotus.

Familie fra Tg. Trotus

En af de familier vi besøgte havde 9 børn, mor var alene hjemme med børnene, faderen havde arbejde i Sibiu. Flere fra familien kommer til Dorthe og Cornels samlinger i Onesti, moderen og den ældste datter har besluttet at lægge deres liv i Jesu´ hænder. Vi bad sammen familien om Guds velsignelse og nåde måtte følge dem. Jeg gjorde opmærksom på, at vi altid kunne lægge vore liv i Guds hånd og at vi kunne henvende os personligt til ham. ”Jeg ved at Gud kan hjælpe” sagde moderen, og så fortalte hun følgende historie: ” For flere år siden havde vi en tragisk ulykke i vor familie, en af vore store drenge var i skoven, og tog sig ikke i agt for, at der blev fældet træer i området. Da et træ væltede, kom han i klemme under nogle grene, drengen blev bevidstløst kørt til sygehuset, men der kunne man ikke gøre noget. Drengen blev sendt hjem (typisk rumænsk) der var så meget i ham, der var ødelagt, så han fik kun lovet en eller to dage at leve i. Om aftenen da mor var på vej hjem fra byen, kom hun forbi et af de mange kors, som der står mange steder i Rumænien, hun lagde sig på knæ ved korset, og bad for sin drengs liv. Da hun kom hjem ville hun straks ind og se til sin dreng, da hun kom ind i huset, så hun et lys der bevægede sig langs væggen (de havde optaget lyset på mobiltelefon) og da de kom ind til drengen sad han op i sengen, han var rask, helbredt og har ikke været syg siden”.

 

Det sidste besøg vi havde i dag, var ved en familie, hvor forældrene havde besluttet, at deres barn ikke mere skulle være i skoleprojekt. Hun skulle hjælpe til der hjemme, familien har to handicappede børn, som hun skulle passe. Faderen er fordrukken og magter ingenting, han skravler bare rundt, og moderen drikker også for meget, nu skal så den store flotte og kloge pige være mor i hjemmet, fordi forældrene ikke tager det ansvar, de har som forældre. Pigen (14 år) stod og græd, hun ville så gerne forsætte med at gå i skole. Hvad skal man gøre? Forældrene har jo bestemmelsesretten.

Men det er ikke rimeligt, at den her pige ikke kan få en uddannelse, bare fordi forældrene ikke kan tage sig sammen. Jeg var så vred, så da vi gik der fra, fik den klase vindruer jeg havde fået, en tur ind i naboens stakit. Jeg vil ikke foreløbigt glemme denne grædende pige, i det rodede hus, med en lallende far, der troede han var noget, papir og skidt på gulvet. Det var godt jeg først på dagen havde fået historien om, at Gud ofte træder ind og løser ting der ellers er uløselige, ellers ville jeg ikke kunne sove i nat.