Onsdag d. 19.09.
Det er da godt
vi, i dag, skal ud og besøge skolebørn som kommer i pinsemenigheder i Comanesti
og Moinesti, så er man da fri for al den tvikadrik, de rumænske pinsevenner indtager
ikke alkohol, ikke officielt i hvert fald, men i ly af mørket kan de godt tage
en enkelt til en fest. Men man serverer det i hvert fald ikke for gæster, så vi
har fået en masse sodavand i dag, det kan man nu også blive træt af, sodavand
og mange søde kager, det koger næsten i munden.
Silvica, Conel og Elena i Silvicas have |
Cornels bil
startede flot i her til morgen, og vi sparede et nyt batteri. Det blev en lang
dag. Den startede ved 10 tiden og sluttede 21.30. Vi fik besøgt 11 skolebørn. Og
havde der ud over det besøg af en enlig kvinde i store vanskeligheder. Vi har kæmpet
i bøn med nogle familier, bedt for helbredelse for syge, givet knusere og
kindkys, talt, opmuntret og givet gaver.
Hos familie i Doftana |
Det har været
en dag, hvor vi har grædt med de grædende, og glædet os med de glade.
Følelsesregistret har været helt op i det røde felt, men også nede i det blå.
Sorg, smerte og sygdom har fyldt meget, men der har også været plads til glæde
og taknemmelighed.
Gud har været
med os i alt det svære, og givet visdom til at handle med autoritet og
beslutsomhed, men også med barmhjertighed.
Da vi kom hjem
sent aften havde vi 6 æg, en pose blommer, 9 liter honning og en kalkun i
bagagerummet, vi bliver begavet, men giver også gaver – mest penge fra Tylstrup
Genbrug.
Vi har igen
haft oplevelsen af, den store betydning vort besøg har haft, den glæde og
gæstfrihed hvormed vi blev modtaget, har været overvældende,
Hus i Doftana |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar