Vi hørte det igen i dag, det samme som vi hørte for nogle dage siden. At børn pludselig kan forsvinde. I lørdags talte vi med en kvinde, der for nogle år siden mistede sin pige. En dag var hun der ikke mere. Fremmede mænd kommer pludselig til byen, og der forsvinder nogle piger. Politiet har enten ikke ressourcer til at gå ind i sagerne, eller er lige glade, for der sker ikke noget. Den her familien har haft lidt kontakt med deres pige, hun lever som prostitueret i Serbien, og hun kan ikke komme ud af landet, da hun intet pas har. I dag resumerede vi et besøg hos en familie, som vi besøgte for to år siden, vi kunne ikke forstå at børnene var så bange, da vi kom, men deres mor havde sagt, at de ikke måtte tale med fremmede mennesker. Nogle uger før var der forsvundet nogle børn i byen, og man vidste ikke hvor de var blevet af. Den mor som fortalte os det er fra en fattig familie, og  hun blev opfordret til, at få nogle flere børn, så hun havde nogle hun kunne sælge. Det fravalgte hun selvfølgelig, hun fortalte, at hun hellere vil kæmpe mod fattigdommen, og for sine børn. Men for nogle er nøden og fattigdommen så slem, at de falder for fristelsen til, at sælge deres børn. Der kan også være onde mennesker, der lokker børnene, og så sælger de dem til prostitution i udlandet. Ofte har man lyst til at gøre som de ortodokse, at slå tre kors for brystet, eller at sige som andre ”o domne” (o my god). Hvor der er stor nød og fattigdom, er der mange grumme skæbner. Der sker ting og sager, som man slet ikke kan forestille sig, når man bor på Harestien nr. 9 i Tylstrup. Gud gav os fra starten af en vidunderlig klode, med mulighed for at have det godt. Hvad er det dog vi er ved at gøre ved den?