En dag ad gangen.                                                                                                                           Tanker efter tur til Rumænien

Når jeg hjemme i vores køkken, åbner et af skabene, bugner det med madvarer. Sukker, mel, kiks lidt slik m.v., kigger jeg i køleskabet er der mælk, friske grønsager, smør, brød og meget mere.
Tur til Rumænien
Jeg var sammen med Britta (min kone) i Rumænien sept. 2014. Vi skulle besøge ca. 60 familier, der har børn i Missionsforbundets skoleprojekt for børn i Rumænien. Det er fattige familier, der ellers ville have svært ved at give deres børn en kvalificeret uddannelse. Vi besøgte dem i deres hjem, hvor mange familier bare boede i to små rum, i utætte huse, uden indlagt vand og kun varme fra det brændefyrede komfur. Men det der slog mig mest, var at der mange steder slet ikke var mad at se i huset. Der er ikke skabe til mad, der var ingen køleskabe, kun et par tomme hylder.
De går ikke i supermarkedet og køber ind til 14 dage, for der er ingen penge. Mange mennesker er arbejdsløse, og af dem der har arbejde, er rigtig mange løsarbejdere. De plukker vindruer, høster majs med hånden, hjælper til med at reparere huse o.s.v. De får løn for den dag, de arbejder, og kan så på vejen hjem købe mad, hvis de da ikke får lønnen udbetalt i naturalier f.eks. vin, som de konsumerer en stor del af, inden de kommer hjem.
Man har ikke de store problemer med hvad man skal spise i morgen, for det vil dagen i morgen vise.
Skrabeæg eller økologi
Vores luksus problemer med økologi, vakuumpakket eller ikke vakuumpakket, skrabeæg og sidste salgsdato, er ikke eksisterende for dem. Det at få mad i dag er et problem, der skal løses hver dag. På landet har man dog ofte nogle grønsager i haven, og majs på marken, måske nogle høns, eller en ko der kan malkes.  Fattige i byen er meget dårligere stillet, mange har faste udgifter, for mere end det man kan tjene, gælden vokser for hver måned, og til sidst lukkes der for el og varme. Vi stod hos en familie, hvor en stor sød pige fortalte os, at hun fryser hver dag hjemme i lejligheden.
Alligevel er rumænerne noget af det flinkeste folkefærd jeg har mødt, altid tid til at tale, smilende og venlige, sætter altid det bedste på bordet, når man besøger dem. Det billede jeg får fra aviser og TV, passer ikke på dem jeg kender.
 Men der er da ”brodne kar” I to landsbyer vi besøgte, var børn forsvundet, nogle onde mennesker stjæler børn, og bruger dem til prostitution og tiggeri i vesten. Nogle fattige mødre blev opfordret til at sælge deres piger, men det lykkes heldigvis sjældent.