Onsdag d. 26.09.

I dag er vi så blevet færdige med at besøge børnene i Missionsforbundets Skoleprojekt, det har været er begivenhedsrig rejse rundt omkring i mange små landsbyer omkring Onesti, men også i Onesti.

Det tænker man ikke på, når man i julen spiser valnødder

Vi er blevet beriget på så mange planer på denne tur, det har været så stort at møde alle vore gode venner igen, og at se den udvikling, der langt de fleste steder, trods alt, er sket. Det har været træls at se, den udvikling den økonomiske krise og tørken i år, har haft på mange fattige og nødlidende mennesker.

Ofte har vi været jublende glade, men sorg, sult og fattigdom har også været en del af oplevelserne. Den store hjælpeløshed og magtesløshed, som man føler, når man står i et hjem, hvor der ikke er nogle menneskelige muligheder at få øje på. Man bliver lige i taget lidt trist, og man kan let forfalde til at give Gud noget af skylden. Hvorfor?

Vi har haft et fantastisk vejr, og det topper her sidst i september med over 30 grader hver dag, Kun sidste fredag var det regnvejr, og det var et godt og tiltrængt regnvejr, der varede et helt døgn. Ellers har det været en vandring i korte ærmer eller T-shirts. Det har uden tvivl gjort oplevelsen bedre.

Rumænske vinmarker

I dag har vi bl.a. mødt en stor pige, hun kommer fra meget vanskelige vilkår, det er ikke altid hendes familie holder så godt sammen, og der er også lidt kvaler mellem far og mor. Pigen går i 12. klasse og har ambitioner om, at komme videre med sin uddannelse, det synes jeg er meget flot, og vi motiverer og opmuntrer hende til at holde fast i den beslutning.

Det er så let bare at give op, måske der ikke er så gode udsigter for et job senere, eller måske for at få et job her og nu. Det er ikke altid så let at vælge det rigtige, specielt ikke hvis far og mor stort set er lige glade.

Vi rejser hjem i morgen, vi kører tidligt fra Onesti, og er i Aalborg 22.15.

Mine afsluttende bemærkninger skriver når jeg er kommet til Danmark