Over 22 år er gået

Det er nu over 22 år siden at kommunismen  i Rumænien kollapsede. Mange forventede, at der i årene lige efter skulle opstå en mærkbar forandring. Vi skriver nu 2013, og Rumænien mangler stadig meget i, at de mest basale sociale ydelser er tilstrækkelige, uddannelse, sundhed og børns rettigheder sætter stadig dybe spor. Når man bevæger sig rundt i landet, er det specielt den store forskel der er mellem bybefolkningen og landbefolkningen, der springer i øjnene, og det ser ud til, at forskellen bliver ved at vokse.

I mange af de mest udsatte landsbyer, er børn overladt til sig selv, fordi den voksne del af familien er taget til Vesteuropa for at finde arbejde. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan deres skolegang bliver. Det hævdes, at 1 ud af 4 ikke tager de sidste tre år af skolegangen p.g.a begrænsede ressourcer. Nordøstrumænien er en af de fattigste regioner i Rumænien, mange forlader, i disse landområder, skolen fordi familien ikke kan finde midler til skoleuniform, tøj, sko, skolematerialer m.m. De store afstande og de dermed voksende transportudgifter øges også i de ældste klasser, også det er årsag til at mange opgiver skolen.

Fattigdom er årsag til at børn ikke går i skole, når der mangler mad på bordet, bliver det at tjene nogle på Lei vigtigere end at uddanne sig.

Ude på landet ligger mange små landsbyer spredt ud mellem bakker og skove, der er ikke noget stabilt arbejde, man får lidt markarbejde her, og lidt reperarationsarbejde der, og ofte får man lønnen i kartofler, vin eller andre naturalier. Fattigdommen gør også, at maden bliver ensartet og ikke god nok. Mameliga (majsmelgrød) og lyst brød er hovedbestanddelen af landbefolkningens mad, det kan nok mætte, men er ikke nærende og vitaminrig nok. Desuden er husene på landet, mange steder meget dårlige, det er nok noget af det der mest ekstremt, utætte tage, dårlige vinduer og lergulve er ikke just det bedste til at modstå de meget hårde vintre i Rumænien.

Børnedødeligheden i Rumænien er det dobbelte af EU gennemsnittet.

Så står man der og tænker: ”Kan jeg gøre noget ved det?” Det kan vi måske. De problemer som alle børn i den 3. verden står over for, har næsten altid den samme årsag – nemlig fattigdom. Du kan ikke ændre hele verden, men ved at sponsorere et skolebarn, kan du gøre noget, der gør en forskel for et barn og familien. Støt et barn giv en familie fornyet håb, bliv sponsor for et barn i Det Danske Missionsforbunds Skoleprojekt i Rumænien. Henvend dig gerne på brar98@gmail.com.