Iulian, der er i skoleprojekt, bor sammen med sin mormor sine forældre og en lillesøster. De har et mindre landbrug. På disse kanter er det lidt jord, en ko og en kalv, et par grise nogle høns og kaniner. Iulians mormor fortæller om, at hun i kommunisttiden arbejde på et kollektiv, det var hårdt og lønnen var ofte noget korn og en ugentlig fridag. Vi spurgte hende, om det var bedre nu, og hun svarede: Det var ikke godt dengang, og det er ikke godt nu.

Mormor insisterede på at vi skulle spise hos dem, og selvom tallerkner og gafler var lidt fedtede, blev det sådan. Vi startede med en stærk drik, der mest af alt smagte af sprit, så da mormor gik ud i køkkenet, brugte vi drikken til at desinficere gaflerne med. Maden smagte nu godt, det var mamaliga med kylling, fåreost og en meget stærk hvidløgsolie.

Iulian er en sød og frisk dreng, han klarer sig fint i skolen. De er meget, meget glade for hjælpen til skoleudstyr. Mormor bruger endda så store ord som: Jeg elsker jer. Der er mange, der er glade for hjælpen, der er mange, der har udtrykt deres tak på mange forskellige måder og i meget store vendinger, men det er alligevel første gang, at nogen udtrykker det så stort.

Da vi kommer hjem til Onesti igen, opgør vi dagens gaver til: 2 l. mælk, ca. 2 kg. hjemmelavet ost, 4 l. hjemmelavet vin, 2 x ½ l. stærk hjemmelavet snaps, flere kilo vindruer, 4 auberginer og nogle tomater. Deres gavmildhed vidner vel også om deres taknemmelighed.

Gaverne deler vi ud til andre, de næste dage, men også nogle af Elenas naboer, får del i glæderne.

Det var en rigtig god og oplevelsesrig dag - igen i dag.