Uddrag af dagbog 26.09.2014

Familien vi nu skal hen til, bor længere nede af vejen. Vi fik en meget varm velkomst. Deres gamle bedstemor var meget syg, hun havde en masse sår på benene, som ikke kunne hele. Det så ikke rart ud. Hun ville ikke på sygehuset, før vi havde besøgt dem. Hun sagde: ”At når deres gode venner fra Danmark kom, dem der havde betydet så meget for deres familie, så ville hun hilse på os. Måske det bliver sidste gang”. For nogle år siden hjalp vi også familien, i forbindel-se med at deres hus var under vand ved en oversvømmelse. 

Nu ville hun takke os (alle venner fra Danmark). Det var rørende, at høre på hendes taknemmelighed.

De to børn i familien, der er i skoleprojektet passer deres skole, drengen er ikke så dygtig som pigen, men bare han viser vilje, er det nok for mig, så skal han nok klare sig.

Inden vi gik, bad vi for familien og specielt for den gamle bedstemor. Der faldt en forunderlig ro over hende bagefter. Det var med stor glæde, vi gik ud af huset. Vi var endnu engang blevet bekræftet i projektets vigtighed. I det hele taget er der rigtig mange, der i år, har givet ekstra meget udtryk for deres taknemmelighed, for hjælp de har fået. En mor sagde: ”Det er så vigtigt for os, at vore børn kan komme i skole, og være klædt ligesom de andre børn”. En anden har sagt: ”Vi ved ikke hvad vi skulle have gjort, hvis ikke vi havde fået hjælp fra Danmark”, og en tredje har sagt: ”I kan ikke tænke jer, hvor meget hjælpen betyder for os”. Sådan er der rigtig mange vidnesbyrd.

Jeg er år efter år, igen og igen, blevet bekræftet i, at skoleprojektet har stor betydning for mange, og at den hjælp der kommer igennem de mange sponsorer i Danmark, er med til at forandre tilstanden i mange familier. Det er stort at se, at den vision som nogle mennesker fik, for ca. 7 år siden, nu bærer frugt. Dem der følger Guds vejledning, vil aldrig blive svigtet. Tak for hjælpen alle sammen.